søndag den 17. januar 2016

Pimp din kontorpakke

I LibreOffice er det muligt at skifte mellem forskellige ikon-sæt, hvilket kan være rart, fordi du kan vælge mellem de meget farverige ikoner og de mere afdæmpede af slagsen.

Du kan skifte ikoner under Funktioner - Indstillinger under LibreOffice - Vis.

Selv foretrækker jeg ikonsættet Breeze, som er meget afbalanceret.


Men du har faktisk også mulighed for at skifte farvetema, således at forskellige elementer i dokumentet fremstår anderledes. Det gælder f.eks. feltskygger, rammekanter og hjælpelinjer. Du kan også skifte farver for f.eks. ændringshåndtering.

Du kan skifte farver under Funktioner - Indstillinger under LibreOffice - Udseende (fra version 5.1: Programfarver).



Endeligt har du mulighed for at skifte udseende på værktøjsområderne ved at tilknytte et tema. LibreOffice bruger samme temaer som browseren Firefox.

Du kan skifte farver under Funktioner - Indstillinger under LibreOffice - Personalisering.

I dialogen kan du søge imellem alle de temaer som er tilgængelige på Firefox'es hjemmeside: https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/themes/ .

Der er mange forskellige temaer, og nogle er mere afdæmpede end andre. Her er et par eksempler: